Farver på arkivet – familieværksted på Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Grib farver og porcelæn med familien og vis os, hvorfor Esbjerg er din by!
6700 Esbjerg
Vi vil så gerne have børnenes blik på Esbjerg ind på arkivet.
Så kom ind i hele byens historiske hus og dekorer din egen platte med dit favoritsted i Esbjerg. Samtidig kan vi snakke om, hvordan det har været at være barn i Esbjerg igennem tiden. Både børn, forældre og bedsteforældre kan være med til en hyggelig dag i historiens og kreativitetens tegn. Her kan alle mødes og dykke ned i og snakke om historien på tværs af generationer.
Vi sørger for platter, farver, fortælling og inspiration. Til gengæld håber vi, at I vil lade arkivet låne jeres platter, så vi kan lave en lille udstilling, når vores læsesal åbner igen efter istandsættelse.
Arrangementet er gratis.
Arrangør: Esbjerg Byhistoriske Arkiv i samarbejde med Mythue. Natur, kultur og Læring.