Skip til hoved indholdet Se programmet Se programmet Mine favoritter Mine favoritter

Fra forbudt bog til erotisk klassiker

Romanen Fanny Hill af John Cleland er en ægte erotisk klassiker fra 1748/49 og en bog, der bør læses. Det mener foredragsholder Christina Holst Færch i hvert fald!

tirsdag 20. januar Klokken 19.00 - 21.00 Hovedbiblioteket, Nørregade 19
Esbjerg
75,00 kroner
Køb billet til Fra forbudt bog til erotisk klassiker

Foredraget tager udgangspunkt i oplæsninger af udvalgte passager fra Fanny Hill, krydret med oplæserens egne betragtninger om værkets litterære kvalitet og samfundsmæssige betydning. Du kan godt forvente en aften med varme kinder, fnis og plads til både eftertanke og latter!

I bogen følger vi Fannys dannelsesrejse fra naivt barn til ansvarlig business kvinde, fra jomfru til kurtisane. Her er det kvindens erotiske nydelse og dannelse, der er i centrum. Fanny er en stærk og selvstændig kvinde, der gennem sin karriere som kurtisane formår at skabe sig en formue og et liv.

Bogens erotiske beskrivelser betød imidlertid, at den blev beslaglagt i flere lande herunder også i Danmark. Dens genudgivelse på dansk i 1964 førte endvidere til debatten om at ophæve forbuddet mod pornografi i Danmark, hvilket få år senere blev gennemført.

Arrangør: Esbjerg Kommunes Biblioteker

Oplev Esbjerg byder på masser af aktiviteter, events og oplevelser i Esbjerg Kommune.