---
title: "Sportslørdag Esbjerg"
description: "En hel eftermiddag med sport, sjove aktiviteter og gratis oplevelser for hele familien!"
date: "2026-11-03"
created: "2026-11-03"
---

[Hjem](https://esefestival.dk/)

                    [Program](https://esefestival.dk/program)

                [Sportslørdag Esbjerg](https://esefestival.dk/program/sportsloerdag-esbjerg)

# Sportslørdag Esbjerg

Hvor hårdt kan du sparke til en fodbold? Kan du ramme plet i en golfsimulator? Og har du nogensinde prøvet kræfter med speedway?

        ![](https://esefestival.dk/i/MOLIRIMEDIA/065a4551-c91e-4db0-86b1-3dd1862fb2a2?width=800)

                        lørdag
                        23. januar

                            Klokken
                            13.00 - 17.00

                        Idrætsfaciliteterne på Gl. Vardevej

                        6700 Esbjerg

                            Gratis

Lørdag den 23. januar 2027 inviterer Esbjerg Kommunes idrætsklubber og -foreninger til den allerførste Sportslørdag Esbjerg nogensinde. Glæd jer til en eftermiddag fyldt med sport, sjove udfordringer og oplevelser for hele familien - gratis!

Her fyldes Blue Water Dokken, Granly Hockey Arena, Det Faglige Hus Badmintoncenter, Svømmestadion Danmark, Esbjerg Curling Hal og Tennishallen med aktiviteter, og du kan selv være med! Test dit hårdeste spark på fodboldbanen, prøv en indendørs speedwaysimulator, sving golfkøllen i simulatoren eller udforsk nogle af de mange andre sportsgrene, som Esbjergs idrætsforeninger står klar til at vise dig.

Du kan også møde nogle af Esbjergs største sportsstjerner, høre dem fortælle fra scenen om livet med sport på topplan og opleve flotte opvisninger rundt omkring i hallerne.

Du må heller ikke gå glip af den sjove maskotdyst - for hvilken maskot er egentlig byens stærkeste?

Undervejs hylder vi også kommunens unge mestre, store idrætstalenter og de frivillige, der gør en forskel for sporten i Esbjerg.

Du behøver hverken være hurtig, stærk eller god til sport for at være med. Du skal bare have lyst til at prøve eller kigge på, at andre boltre sig med nye strabadser!

Så tag familien, vennerne eller bedsteforældrene med til en gratis eftermiddag, hvor der er masser at opleve – både for dem, der elsker sport, og dem, der bare er nysgerrige.

Vi glæder os til at se dig til Sportslørdag Esbjerg!

## Se mere om Sportslørdag Esbjerg

                            [Se hele programmet på Sportslørdag Esbjergs hjemmeside](http://xn--sportslrdag-mgb.esbjerg.dk/)

                            [Fortæl os om du kommer](https://www.facebook.com/events/1653923043045243)

Arrangør: Esbjerg Kommunes idrætsklubber og -foreninger.
